Med varme kinder fik jeg fat i 3 af drengene: Nikolaj Manuel Vonsild, Jonas Kenton og Simon Muschinsky (keys, red.). Vi sætter os ind i deres trailer, væk fra larmen der er backstage. En lille del af Specktors sidder derinde – “fedt” tænker jeg, flere der skal overvære interviewet. Med mig har jeg Laura, så helt alene er jeg heldigvis ikke. Jeg får Jonas til at holde den telefon som interviewet skal optages på og han siger: “Jeg tror jeg kender et af spørgsmålene.” Jeg griner lidt og svarer: “Jaaa.” Jeg spørger derefter om alle er parate og dét er de. Jeg kaster mig ud i det, fumler en smule med papiret hvor spørgsmålene står på, okay nu er det nu.

I har lige udgivet jeres andet album “Konkylie”, hvorfor har I valgt at give en engelsksproget plade en dansk titel?
“Hm, det er der flere grunde til tror jeg. Den første grund, det er at den skulle hedde et-eller-andet”, siger Jonas med et drilsk smil på læben. “Den anden grund er at vi synes ordet “konkylie” er rigtig flot. Vi lavede det meste af pladen oppe i Nikolajs forældres sommerhus som ligger tæt ved vandet og du ved, hvis man tager en konkylie og lægger op til øret, så kan man høre havet bruse.” Nikolaj, eller Nik, som de andre kalder ham svarer derefter: “Det er et smukt ord og det er vores ord og det var fedt, fordi vi skulle udgive pladen alle mulige andre steder end i Danmark og folk de kan ikke finde ud af at udtale det og det’ fint. Konkylie.. det er smukt.” Vi kommer kort ind på hvordan tyskerne udtaler ordet. Jonas gætter sig frem til en udtalelse og Nikolaj siger derefter: “Englænderne udtaler det: Kong-kaj-lie. Kong-kaj-lie Minogue.” Vi griner lidt og jeg kan mærke at nervøsiteten allerede er forsvundet.

På jeres nye plade har I benyttet jer af nogle lidt alternative lyd effekter. F.eks. lyden af græshopper. Kan I fortælle lidt om det?
“Det er sjovt at lege og jeg tror egentlig at grunden til at vi brugte de her græshopper f.eks., altså, det er én lyd ud af utrolig mange forskellige. Vi har brugt min bror der vasker op og lyden af en pude på en lænestol der bliver slået på og det er sjovt og nogen gange også nemmere i stedet for at sidde og rode med en-eller-anden lyd, hvor man tænker den her lyd, den skal være perfekt, den skal lyde præcis sådan hér. Man har en-eller-anden idé oppe i ens hoved om hvordan den skal lyde, så det der med at du optager et-eller-andet som så overrasker dig, det er tit den der overraskelse der gør at man synes at ting er sjove.” Jonas udbryder: “Tilfældigheder! Det er lidt sjovt ikk’, det er ofte tilfældigheder. Nogen gange sker der et-eller-andet der er vildt fedt. Og hvis man føler det og synes at i momentet at det er virkelig virkelig fedt og det også er det næste gang man lytter til det, så gi’r det mere mening end at man prøver på at kontrollere det.”

Hvordan fandt I ud af, at det skulle være jer 4 sammen og at I skulle lave lige præcis den musik, som I laver?
“Det har vi stadig ikke rigtig fundet ud af. Det var en tilfældighed, det går langt tilbage, altså vi kender hinanden på kryds og tværs, men så begyndte vi at lave musik sammen, vi synes det var sjovt. Altså det startede ud som sjov, og det var hyggeligt og derfra begyndte vi at lære hinanden at kende og blive inspireret og vi snakkede meget omkring ideer og alle mulige underlige målsætninger; jeg vil f.eks. gerne have de her græshoppelyde med, og så er de andre sådan lidt: jamen okay, fint, jamen så lad os da prøve det.” Slutter Nikolaj af med lidt entusiasme i stemmen. Han fortsætter efter en kort pause: “Det musiske venskab handler om, at vi gerne vil blive ved med at have det sjovt med at lave musik sammen og blive ved med at føle, at vi inspirerer hinanden og udvikler os.” Jonas kommer derefter med en lidt drillende kommentar: “Jeg synes det primære i sin tid, da vi mødte hinanden var, at vi synes vi var enormt fede.” Nikolaj kigger op fra gulvet, griner og svarer: “Det er fucking ærligt det der, hva?”

Hvilken genre vil I så selv sige, at I beskæftiger jer med?
For første gang under interviewet kommer Simon på banen, og det tager ham ikke mange sekunder at svare. “Pop. Det er popmusik sådan som vi gerne vil have at popmusik skal lyde.” Jeg bli’r en smule overrasket over det svar, jeg troede umiddelbart at vi ville komme ind på noget med elektronisk et-eller-andet. Simon fortsætter: “Jeg synes at popmusik skal lyde som vi gør.” Han griner kort, trækker lidt på smilebåndene og siger derefter: “Ej, jeg synes at man gerne må eksperimentere, at man godt må prøve nogle grænser af. Det er det man ligesom har lært af ens helt store idoler – at grunden til at de har lavet noget banebrydende er, at de har turde tage den videre og ikke bare har gjort det som alle andre bare har gjort, men prøver ligesom på at lave noget som er personligt og som kun er dem. Og dét prøver vi også på at gøre indenfor pop-rammen, fordi vi føler at det vi hver især kan, selvom det i virkeligheden er bitte små nicher, godt kan appellere bredt.” Jonas nikker bekræftende og siger: “Jeg synes det der kendetegner, altså grunden til at det er pop, er fordi vi har gode melodier, men det er ikke bare en skabelon, vores musik er ikke en skabelon. Og jeg synes ikke at Niks tekster og Niks univers omkring teksterne er enormt poppede, det er ikke sådan noget; move to the right, move to the left – dance all night.”
 Det med “Niks univers” leder mig hurtigt ind på næste spørgsmål.

Alle musikere har jo hver deres måde at finde inspiration på, hvordan og hvornår finder du, Nikolaj, inspiration til dine tekster?
“Øhhhhhm. Alle tider af døgnet må jeg sige. Inspirationen er i alle de ting jeg oplever og hvordan jeg selv føler. Eller sjove, underlige små billeder eller samtaler du overhører. Men det er meget mig selv og derfor synes jeg også det var skræmmende da vi skulle udgive pladen. Jeg tænkte sådan; fuck, okay. Det her skal folk jo høre.” Jeg spørger ind til om han føler at “Konkylie” er en mere personlig plade end deres forrige album “Ten Makes A Face”. Og jeg når knapt at spørge færdig før han svarer: “Ja. Bestemt. Fordi jeg har ikke tænkt over det, når vi skulle lave pladen. Altså man ved jo godt, at man skriver sange til en plade, men jeg har ikke tænkt over det, altså at det var noget folk skulle høre. Det gik først op for mig, da vi sad og mastererede pladen, altså sidste del af processen inden den skal trykkes og udgives. Dér gik det lidt op for mig og jeg tænkte; det kommer meget tæt på, men nu mærkes det jo fint.” Jeg spørger om det bl.a. kan være på grund af det Bornholmske publikum. De udviste nemlig stor begejstring for musikken, da de gav koncert. (d. 27/8, red.) Nikolaj smiler en smule genert og svarer: “Ja det er vildt. Det er underligt, det synes jeg. Det underlige er alle de tanker, for mit vedkommende, man har gjort sig og de ting man har skrevet ned mens man har siddet helt alene i et rum for sig selv, det gør at man sidder på et fly den ene dag på vej til et eller andet sted hvor man skal spille koncert, og at folk de gentager ens ord, altså det betyder noget for dem, det synes jeg er vildt altså.” “Dét er fantastisk” Siger Jonas kort. “Det er jo en kæmpe kompliment!” Tilføjer Simon.

Jeg er nu nået til sidste spørgsmål og jeg er nærmest lidt trist over at jeg ikke har fundet på flere til dem, vi er nået til vejs ende.

I har lidt en tendens til at behandle menneskelige negative følelser med et strejf af humor i jeres musikvideoer, hvordan kan det være?
“Jeg vil sige, måske er det lidt det som vi synes er fedt? Altså nogle af tingene har vi været mere inde over selv og andre ting er noget som folk har præsenteret os for, så er det noget de har fået ud af vores sange. Men vi siger jo selvfølgelig ja, eller kommer med input til mange af de ting vi laver, men jeg tror det er fordi der ikke er så langt mellem lykke og ulykke. Og mange sørgelige ting kan man også grine af, og jeg tror det er vigtigt at man har det med, at altså selvom ting kan være meget sørgelige, så er de komiske.” Svarer Nikolaj og kigger over på Simon som fortsætter: “Jeg tror også det er vigtigt, altså sådan som det er med vores musik, at det ikke bliver sådan endimensionelt. At man ikke har fornemmelsen af, at det er en glad sang eller at det bare er en sørgelig sang, men at den ligesom har nogle flere ting. Numrene kan noget mere end bare at være sørgelige eller glade. De er sørgelige på en bestemt måde eller også er de glade på en bestemt måde, eller også har de f.eks. nogle undertoner af noget humor, selvom de er sørgelige og omvendt. Og det vil vi gerne overføre på videoerne selvfølgelig. Det er vigtigt at videoerne understøtter hvad sangene kan og hele det univers der er omkring vores lydbillede og tekster. Det er vigtigt at det hele understøtter hinanden og at man får fornemmelsen af, at det bliver en helhed.”

Inden interviewet skal til at slutte, nævner jeg bare kort, at jeg synes det er fedt at nu når de selv nævner at de laver pop og er mænd, at de så ikke bare laver videoer med store biler, et par kællinger under armen og noget bling og igen svarer Jonas lidt drilsk: “Måske på et tidspunkt?” “Måske i MEGET SMÅ shorts?” tilføjer Nikolaj.   

Jeg er begyndt at få en forståelse for, hvorfor så mange er interesseret i at finde ud af hvem de her mennesker er som personer. Humoren fejler i hvertfald intet hos dem og jeg forstiller mig at man bliver nødt til at kunne tage lidt pis på det hele, hvis man skal kunne klare sig i musikbranchen.

Hvis du ikke nåede at se dem på Wonderfestiwall kommer drengene til Bornholm igen d. 4. november, 2011. Se event på Facebook HER.

FOTO & TEKST: Louise Skovgaard

Der var lagt op til den største fest Bornholm havde set hidtil, og de 3 arrangører, Rasmus, Anders og Erik havde brugt rigtig meget tid på at sætte udstyr på, og virkelig lagt op til at folk skulle få en rigtig rigtig fed fest!

Hele dagen op til The Wave brugte jeg på at finde de sidste tracks, som jeg synes ville passe ind i mit set om aftenen. Det meste af fredag eftermiddag gik på, at jeg hjalp lidt til med de sidste forberedelser i hallen, inden aftenens brag af en fest. Der var noget øver fra Visse Vasse, Nikolaj Nymark og jeg selv og efterfølgende var der noget mad, som smagte VIRKELIG godt. Altså VIRKELIG godt!! (credit til Anders Stuhr’s mor!)

Så blev klokken lige pludselig 21, og dørene åbnede. Endelig startede showet, som jeg så længe havde set frem til! Stor scene, vildt anlæg, dræberpult og det fedeste line-up som den bornholmske clubscene nogensinde har set – jeg selv, Nikolaj Nymark, Visse Vasse, Anders K og Faustix!
Jeg spillede den første time (21-22), og der var ikke vildt mange mennesker, som jeg nok havde regnet med. Nikolaj Nymark gik på efter mig, og der kom et par stykker endnu.
Efter Nikolaj, gik Visse Vasse på og fyrede den af med et rigtig fedt set! Der var omkring 150 mennesker, vil jeg tro, og det var rigtig sejt.
Længere inde i settet kom der flere og flere mennesker til, og da VisseVasse var færdige, var der omkring 250 mennekser samlet i Rønnehallen.

Efter VisseVasse gik Anders K på, og fyrede den af i den fedeste stil, og han fik for alvor sat gang i festen. Vild electro house og techno, danske og udenlandske kunstneres numre i de feste remix, fløj ud af høtalerne, og det var måske det der skulle til, for det fik folk på dansegulvet. Det ene fede mix efter det andet blev slynget afsted den næsten 1 1/2 time hvor Anders K spillede, hvorefter Faustix tog over.

Faustix sørøede for at holde folk på dansegulvet til festen lukkede, klokken 03.00. Med rigtig mange af hans egne remix og tracks fra hans kommende plade, fyrede han den af, i en rigtig rigtig god stil!

Desuden var Bjørn Friese VJ under hele arrangementet, og sørgede for nogle super-flotte effekter under de forskellige acts.

Stor stor respekt til Rasmus, Anders og Erik for at holde så fedt et arrangement på Bornholm! For mit vedkommende var det en rigtig rigtig fed oplevelse!

]]> http://oevoev.wordpress.com/2011/08/19/the-wave-fredag-d-128-2011/feed/ 0 magnusjoergensen Faustix Anders K VisseVasse Nikolaj Nymark Magnus J Bjørn Friese http://oevoev.wordpress.com/2011/08/16/kira-and-the-ghost-riders/ http://oevoev.wordpress.com/2011/08/16/kira-and-the-ghost-riders/#comments Tue, 16 Aug 2011 08:42:41 +0000 Louise Skovgaard http://oevoev.com/?p=2367 Læs resten →]]> OevOev-crewet trodsede det utroligt dårlige vejr december havde kastet sig ud i på Bornholm, da vi hørte at Kira Skov skulle give koncert sammen med sit nye projekt The Ghost Riders. Kira der er tidligere kendt fra Kira And The Kindrid Spirits fortæller her om hvordan hun startede ud med at synge allerede i en tidlig alder sammen med bl.a. Marie Fisker.

Det har aldrig rigtig været et spørgsmål om det var noget jeg ville, det var bare noget jeg skulle

Hvornår begyndte du at interessere dig for musik?
- Altså jeg har sunget siden jeg var helt ung. Jeg tror det var lidt en måde for mig at få verden lidt på afstand, for at stoppe larmen, jeg ved ikke helt. Det var bare noget jeg gjorde hele tiden. Og så da jeg blev lidt ældre, begyndte jeg at spille i band, jeg var ikke særlig gammel. Spillede nogle koncerter ude i Rødovre sammen med nogle piger, min veninde, Marie Fisker, som jeg også har sunget med i de senere år. Vi sang inde på strøget til demonstrationer og for at tjene penge til at vi kunne gå i byen hver fredag. Og så tjente vi nok til at gå ud og købe cigaretter og drikke nogle øl, og det synes vi var fedt nok. Det var lidt en drøm. Jeg tror i virkeligheden det startede da min mors daværende kæreste tog mig til en Prince koncert, da jeg var 11 år gammel inde i Valby Parken, der var det bare.. Der åbnede sig bare et eller andet – det var en aha-oplevelse for mig. Jeg tænkte dét kunne jeg også, jeg kunne også være på den scene der. Det trak bare i mig. Det blev et mål for mig. Så da jeg blev 17 år, mødte jeg så en amerikaner da jeg var en tur i London og så tog jeg med ham til USA og var faktisk væk i 8 år og startede et band sammen med ham og rejste rundt med min musik sammen med ham i de første 5 år. Så forlod jeg ham og fik nærmest et andet liv i London, hvor jeg ligesom gik i gang med at skrive mine egne sange og begyndte rigtig for alvor at finde ud af hvad det var jeg skulle med det her. Så det var ligesom sådan, det har altid været noget jeg vidste, at jeg ville. Det har aldrig rigtig været et spørgsmål om det var noget jeg ville, det var bare noget jeg skulle.

Det er meget anderledes lyd vi arbejder med i Ghost Riders. Kindrid spirits var sådan lidt mere tørt og bombastisk

Hvad er så forskellen på dit tidligere band Kira and The Kindrind Spirits og så Kira and The Ghost Riders?
- Jeg synes der er en ret æstetisk forskel, det er meget anderledes lyd vi arbejder med i Ghost Riders. Kindrid spirits var sådan lidt mere tørt og bombastisk, altså det her er lidt større det har en dybere og mere sfærisk lyd. Jeg ved ikke.. Det er i hvertfald noget andet, dét synes jeg. Og det var også derfor at det var vigtigt for mig ligesom at at gøre op med at det var den tid og det band, og nu startede jeg noget nyt, som var noget andet.

Jeg har faktisk ikke engang selv tænkt over at de der spøgelser og ånder ligger og spiller en rolle hele tiden

Ligger der noget spirituelt bag valget af jeres bandnavne?
- Nej, jeg har faktisk ikke engang selv tænkt over at de der spøgelser og ånder ligger og spiller en rolle hele tiden. Men det var der faktisk en der gjorde mig opmærksom på, at hvorfor alle mine bandnavne var noget med det. Det havde jeg egentlig ikke engang tænkt over på den måde. Det er der egentlig ikke nej. Altså Kindrid Spirits betyder jo egentlig en eller anden sjælebror, hvis man skulle direkte oversætte det, eller at man har et fælles slægtskab. Og det syntes jeg på det tidspunkt var en meget god betegnelse fordi det var jo ligesom sådan: “okay de her mennesker, dem deler jeg en vision med, en musikalsk ambition. Vi havde noget tilfælles.” Det synes jeg var et meget godt navn. Det favnede også meget bredt på det tidspunkt, hvor det ligesom var hvem som helst der kunne komme ind i den konstipation. Ghost Riders fandt vi på en dag vi sad ude i noget families sommerhus. Vi syntes bare at det lød fedt.

Ligger Ghost Riders projektet dig mere nært end Kindrid Spirits gjorde?
- Altså mens jeg lavede Kira and The Kindrid Spirits var det jo ligesom det største for mig kan man sige, og sådan føles det jo altid  lidt med det man er i gang med nu. Altså med hensyn til værker jeg har lavet, vil jeg sige at noget af det bedste jeg har lavet er med Ghost Riders. Jeg synes også at den første plade med Kindrid Spirits ligesom stadig slår distancen. Den er jeg stadigvæk stolt af. Jeg synes det hele har været vigtigt, en vigtig del af min vej. Jeg ville ikke have været foruden.

TEKST & FOTO: Louise Skovgaard

Hvorfor valgte du at flytte fra Bornholm?
- Jeg flyttede herover (Kbh, red.) for at tage kokke uddannelsen, og selvom man også kan tage den på Bornholm, så valgte jeg at tage den herover for at komme lidt væk hjemmefra, prøve noget andet. Jeg startede ud med at bo i Valby indtil jeg havde færdiggjort mit grundforløb og derefter flyttede jeg så til Albertslund.

”Jeg skal stadigvæk vænne mig til at der kører ambulancer 24/7 herover. Jeg fik af vide at når man har boet herover i et par måneder, så vænner man sig til det, men det har jeg ikke”

Var det hårdt for dig at flytte fra Solskinsøen til Djævleøen?
- Meget. I starten savnede jeg min familie utrolig meget, men det at jeg startede i skole, forholdsvis hurtigt, gjorde at jeg hurtigt fik nye venner. Selvom jeg er flyttet over, synes jeg ikke der er den største forskel fra hvor jeg boede før i tiden (Hasle, red.) og så til hvor jeg bor nu, jeg bor nemlig i et ret stille område heldigvis – altså der er selvfølgelig mere larm, men ellers sker der ikke så meget. Jeg skal stadig vænne mig til at der kører ambulancer 24/7 herover. Jeg fik af vide at når man har boet herover i et par måneder, så vænner man sig til det, men det har jeg ikke.

Var det svært for dig ikke at have dine forældre tæt på?
- Øh, både og. Jeg følte mig ret alene i de første tre måneder hvor jeg ikke kunne finde en elevplads, for jeg havde jo ikke rigtig nogen at snakke med sådan face-to-face. Jeg kan jo godt ringe til min familie og snakke med dem, hvis jeg har haft en dårlig arbejdsdag, men det er jo slet ikke det samme som at snakke med dem irl (in real life, red.). Men bare det at jeg kan ringe til dem en gang imellem betyder meget.

 Føler du dig tryg i københavn?
- Ikke helt på samme måde, men det tror jeg nok skal komme. Altså Københavnerne føler sig jo trygge, så hvorfor skulle jeg ikke også gøre det? Men tror det afhænger lidt af hvor man kom fra før man flyttede hertil. Men altså, hvis jeg skulle vælge ville jeg fx helt klart foretrække at gå i byen på Bornholm, fordi at der altid er nogen man kender. Det er der jo ikke her. Her kan man tage i byen med nogle mennesker og så en time senere stå alene, fordi der simpelthen bare er så mange mennesker. Så på den måde føler man en anden form for tryghed ved at gå i byen på Bornholm. Der hører man heller ikke så tit om at folk bliver stukket ned eller overfaldet på anden vis i nattelivet.

”Bornholm er stadigvæk mit hjem! Altså når jeg tager hjem, så er det til Bornholm og ikke Albertslund”

Hvad synes du om i København i forhold til Bornholm?
- Hmm. Det er svært at sige. På nogen punkter er København jo helt klart bedre, fordi der er mange flere muligheder herover. Men Bornholm er stadigvæk mit hjem! Altså når jeg tager hjem, så er det til Bornholm og ikke Albertslund og jeg ved egentlig ikke om nogensinde vil få det sådan, altså at Albertslund bliver hjem for mig. Jeg sætter bare pris på at jeg har nogle veninder i nærheden som jeg kendte fra før jeg flyttede over.

Kunne du godt finde på at flytte tilbage til Bornholm?
- Ja, helt sikkert. Ja, det gør egentlig nok. Jeg ved ikke om det bliver lige når jeg er færdig med min uddannelse, jeg er jo færdig som 22-årig, så jeg vil nok gerne ud og arbejde, tjene en masse penge. Men jeg regner med at når jeg er omkring 25 år så flytter jeg nok tilbage, for så vil jeg gerne være selvstændig kok.

Hvorfor vil du gerne flytte tilbage nu når du mener der er så mange muligheder herover?
- Altså når jeg siger at der er flere muligheder herover, så er det uddannelsesmæssigt. Jeg tror der er lige så mange muligheder på Bornholm som selvstændig hvis man virkelig ønsker det. Forstå mig ret, det er hvad man gør det til og nogen gange så må man sgu kæmpe lidt mere for tingene og det skal man jo på Bornholm. Det er nok også med til at gøre virksomhederne stærkere.  Så hvis det lykkedes for mig, vil jeg helt klart føle at jeg har opnået kæmpe succes i livet. Herover der kan man jo bare åbne et kebab house lige rundt om hjørnet fordi folk vil have det. På Bornholm skal du jo virkelig gennemtænke dit koncept, for der er jo ikke så mange mennesker at tage af.

Et godt råd til dem der overvejer at flytte til Djævleøen?
- Stå ved hvem du er som person og hvor du kommer fra! Lad være med at ændre på dig selv for at komme med i klubben. Og så arbejd hårdt, så skal du nok komme langt. Og til sidst – hold fast i din familie.

TEKST & FOTO: Louise Skovgaard

Mange unge bornholmere lever nok nogenlunde det samme sommerliv som jeg gør – en helvedes masse arbejde og derudover fest og hygge, når man endelig har fri. I dag er det ølfest i Svaneke, som jeg nok egentlig burde være taget til.  I stedet bruger jeg natten på at se film på denne nye kvali video-kanal Redliight TV.

Hver eneste video jeg har set derinde ind til videre har været et kig værd. Nyd det! LÅGSUS.

Selvom jeg overvejer, om det her indlæg indeholder nok til overhovedet at være udgivelsesværdigt, så er jeg alligevel kommet frem til, at det må det være siden at denne lille nye TV-kanal har givet mig lyst til at skrive mit første indlæg i SÅ lang tid.

Nu vi er ved gode ting, som skal deles, får I også have ham her med på vejen:

I har desuden et Turboweekend-interview samt en ordentlig bunke wonderfestiwall-indlæg og interviews til gode snarrest. Jeg glæder mig.

/Sarah

Caution in concert.

Sjovt, som jeg sad og læste de andres jomfrublogs for at få lidt inspiration, gik det lige pludselig op for mig; Hvad i alverden skal jeg dog lægge ud med at skrive? Det var jo ikke lige just sådan at min første dag her på bloggen var vildt hektisk eller noget i den dur, jeg blev ikke smidt direkte ud i noget “seriøst” journalistik, eller mødtes med resten af crewet. Min første dag gik med at Louise var sådan en gentlewoman at sætte mig ind i hvordan det hele fungerer osv. Og jeg må  sige, det var faktisk en ganske rar måde at starte ud på. Så nu sidder jeg her, og lytter til regnen (og ønsker inderligt at det snart ville blive bedre vejr), og overvejer om det er en god måde at starte ud på, og tjah, alt i alt er jeg blevet enig med mig selv om, at det her er en ganske god ice-breaker.
Men back on track! Jeg hedder Charlie Larsson, og skal om små to ugers tid starte i 1.Q på HF2, så det ser jeg da frem til. Når jeg en gang er færdig med HF, regner jeg med at flytte til Roskilde for at læse mediegrafisk design, da jeg er lidt sådan en kreativ type, hvis jeg selv skal sige det. Jeg tegner lidt, fotograferer lidt, og spiller til tider også noget musik, men det er blevet tonet lidt ned, efter at det band jeg spillede med (det bornholmske pigeband, Caution) gik i opløsning for et lille års tid siden. Det var sådan set det jeg ville lægge ud med at sige, glæder mig til at komme ud og lave noget journalistik og til at møde resten af crewet. Er sikker på at det kommer til at bliver awesome! So long!

Kryptic Minds & Alys Be – Can’t Sleep

De engelske Kryptic Minds har lavet et fantastisk stemningsfuldt dubstep-album, som jeg faldt over for ca. 4 måneder siden. Albummet hedder “Can’t Sleep”, og er virkelig et velgjort stykke arbejde! Specielt er jeg vild med titelnummeret, som er postet i videoen herover. Lige præcis det her nummer rammer en sindsstemning som jeg kan komme i når man sidder indenfor og kigger ud af vinduet og ikke ser andet end grå skyer og regn. Giv det et skud, og hvis sangen fanger, så tjek deres album ud!

Nicolas Jaar – I Got A

Det er nok ikke så mange, der kender Nicolas Jaar, men for pokker hvor er han dog mester i at skabe en utrolig stemning og en autentisk lyd i hans numre. Jeg var sikker på jeg ville have ham med i det her blogindlæg, for hans musik er noget af det bedste (for mig) til at gå rundt og slappe af til. Det sværeste ved at ville præsentere Nicolas Jaars musik for nogen, er dog nok at hans musik kun kommer til sin fulde ret, hvis man hører hele hans udgivelser fra start til slut. Men jeg har valgt “I Got A”, fordi det er et af de mere catchy numre, hvor han bl.a. har samplet Ray Charles’ “I Got a Woman”. Så hvis du føler du har godt 45 minutter til at opleve noget ny musik, så giv “Space Is Only Noise”, som er Nicolas Jaars seneste album, et forsøg. Jeg var desuden så heldig at opleve ham til Roskilde Festival i år, og han skuffede bestemt ikke!

Jamie Cullum – Don’t Stop the Music

Jeg opdagede første gang Jamie Cullum, da jeg så Clint Eastwoods “Gran Torino”, hvor Jamie Cullum har lavet soundtracket (af samme navn) til filmen. Jeg blev helt vild med den engelske jazz-musiker, og havde erhvervet mig hans album, “The Pursuit”, inden længe. Og det har jeg skam ikke fortrudt ét eneste sekund. Ovenover har jeg linket til Jamie Cullums version af “Don’t Stop the Music”, som de fleste nok kender fra popdronningen Rihanna. Og ellers, så giv hans “Gran Torino” et lyt. Jeg håber du kan li’ det!

Og eftersom vejret jo er ved at blive bedre (ifølge DMI), så vil jeg også slutte denne post af med at lidt mere sommerligt nummer, og ikke mere gråvejrs-musik. Det er noget god tech house, som virkelig minder mig om sommer, blå himmel og høj sol. Det er den hollandske tech house-konge, Joris Voorn, der i forbindelse med tsunamien i Japan udgav dette nummer, hvor hele overskuddet gik ubeskåret til ofrene. Hvis du ikke er så meget til de lange housenumre, så vil jeg anbefale dig at lytte fra 2:30 til 4:30. Enjoy!

Hvis du har nogen numre du selv er vild med eller forbinder med noget bestemt, så vil jeg gerne høre det! – skriv en kommentar herunder og link gerne til musikken.

/Rasmus

Indspilning af musikvideo til “Den Indbildte Lykke”

Den indbildte lykke (Tirsdag d. 12/7 – 2011)
Startede dagen ekstremt tidligt i forhold til min vante døgnrytme, sove kl. 04.00 og stå op kl. 12.30, skulle være klar kl. 09.30 – og det var jeg! Der skulle laves musikvideo til min roomies band, Dynasoar, og sangen “Den Indbildte Lykke”. Det hele foregik i et ekstremt lille lokale med alt for mange instrumenter og alt for lidt ilt til hjernen.. Og det skal sgu lige nævnes at vores driver kom for sent op (dude, get a clock, please?!) og vi blev derfor en time forsinket, men men men, vi fik dog indhentet tidsplanen. Hvis du liker musikken gi’r de koncert fredag d. 22. (tjek begivenhed ud på face HER) sammen med to andre bands. Men det var fedt at “komme lidt ud” efter at have siddet og lavet ingenting i en lille uge. Før i tiden når man fik sommerferie fra skolen af, var det mega fedt at kunne snorke til langt ud på eftermiddagen, drikke pilz med vennerne og tulle rundt og lave ingenting, men lige pt. må jeg sgu indrømme at det har været en lille smule kedeligt.

Kontanthjælp og alt det der (Søndag d. 17/7 – 2011)
Imens jeg går og venter på svar fra min jobsamtale skal jeg jo have noget at leve af, og hvem er bedre at nasse på end foræld… ahem, kommunen? Har været oppe på jobcenteret i Lyngby og meldt mig ledig, det har så resulteret i at jeg skal til en eller anden form for fællesmøde d. 21/7, hvor man får at vide hvordan det er at være på kontanthjælp. Efter det skal jeg vidst til en individuel samtale med en vejleder og DEREFTER skal jeg lave et budget som kommunen skal se, hvorefter kommunen finder ud af om jeg er egnet til kontanthjælp eller ej. Suk. Men hold da kæft hvor får jeg set meget Sex And The City egentlig!

Hjælp! Det brænder! (Tirsdag d. 19/7 – 2011)
Min kære plejesøster og jeg havde om mandagen (d. 18/7) været henne hos hendes mor (Susanne, red.) på Svanemøllen med alt mit vasketøj, proppet ned i 4 plastikposer (små, red.) for at få det vasket. Den kære kvinde serverede derudover også hjemmelavet mad og bidrog til kællingesnakken i køkkenet – hyggeligt! Vi aftalte at komme tilbage dagen efter til rent vasketøj, lasagne og mere kællingesnak. Vi ankom til stationen ca. kl. 19.00 og blev ringet op af en fortvivlet papsøster; der var brand på ragnhildgade og det var lige præcis i Susannes lejlighedskompleks. Vi måtte stå og se til mens flammerne langsomt nærmede sig den lejlighed hvor lasagnen og mit rene vasketøj lå i (pretty much alt det tøj jeg ejer, red.). Branden fik fat i hele 5 opgange og folk kunne ikke gøre andet end at sidde og vente ved de politibusser der var sat til rådighed – vente på hjælp fra enten kommunen eller deres forsikringsselvskab. Susanne var heldig og slap med vandskader i lejligheden som forsikringen dækker, mens mange andre familier må klare den uden hjælp fra forsikringer. So kids – make sure you get a freaking insurance!

Velkommen hjem til din lejlighed – der har været brand

Nordhavn = mega awesome bar ved navn Chevys (Onsdag d. 20/7 – 2011)
Emneskift – forhelvede hvor er der dog egentlig mange gode barer rundt omkring i det danske land! Sidder man sådan lidt og stener for vildt på Nordhavn ligger der en bar ved navn Chevys tæt på stationen, og kan du ikke finde frem selv kan du sikkert få vejledning af en kær lokal. Og hvis du er heldig er Rufus der til at tage imod en kærlig klapper! Rufus er en hund btw..

/Louise

Jeg vil starte med at bede om en tjeneste: Tryk play på linket herunder, og lyt til, hvad jeg vil kalde, en “Summertune”!

Well, jeg vil kort lige fortælle lidt om hvem jeg er, og min tilknytning til Bornholm:

Jeg er 21 år gammel, bor i København, hvor jeg også arbejder, inden jeg planlægger at studere om 1 års tid. Jeg har boet på Bornholm i samlet 16 år, og jeg elsker simpelthen den lille ø! Jeg elsker derudover musik og DJ’er en hel masse med Visse Vasse og så er jeg derudover med i et band der hedder Nonsens! That’s the basics!

Da det faldt på plads at jeg skulle lave dette lille indlæg blev jeg først i tvivl om hvad jeg mon skulle skrive om, men så faldt det mig egentlig meget naturligt: Sommer! Og lige nu kan jeg ikke komme i tanke om noget der minder mig mere om fest og glade dage end “Summer Supreme“, som finder sted i Rønne i morgen. Idéen med festen er egentlig bare at alle skal kunne mødes og feste, med gamle såvel som nye venner, som i 2009, hvor det første Summer Supreme fandt sted i netop disse sommermåneder  - ikke nok med at folk festede til den lyse morgen, men vi slog også deltagerrekord for Raschs Pakhus med over 600 betalende gæster! Hvor er det sejt. Lige nu er vi i gang med de sidste ting i forbindelse med forberedelsen af festen, hvor vi regner med rigtig meget gang i den! Så, kom og fejr sommeren med en masse unge bornholmere. Derudover vil der være lounge på 1. sal, en sød fotograf til at tage billeder og 3 forskellige DJ-acts der vil sørge for en fed fest; Det koster en flad 20′er og der vil være studentervenlige barpriser hele natten. – hvem kan sige nej til det?

Så imens du har læst det her lille jomfru-indlæg er sangen, du startede med at afspille, nok så småt ved at være færdig. Jeg håber du kunne li’ nummeret, som var et af sidste års helt store house-hits! Tak fordi du læste med – jeg glæder mig til at lave flere indlæg her på bloggen.

Igen har Bjørn Friese lavet en fed plakat/flyer!

/Rasmus

Ih, den søde studentertid – er nu overstået

Hello new life (d. 26/6-2011)
Når man forlader de velkendte rammer for at finde nogle nye at udfolde sig i, vil jeg personligt mene at noget af det vigtigste at have i baghånden, er venner. Jeg forlod øen med et kært lille gruppekram og en lille pibe til deling. Det var en underlig dag – jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle tænke eller sige.

Nu sidder jeg på min seng, er startet på et nye kapitel i mit liv som passende kunne hedde: “at kunne klare sig selv uden hjælp fra mor og far”, og er ivrig efter at komme i gang. Det der med at komme i gang er sgu ikke så nemt som det er at sige det. Kom  i  gang. Har søgt en ordentlig bunke jobs, og det har da også givet pote i form af at jeg skal til min 2. jobsamtale hos H&M i Lyngby storcenter d. 1. august. (Girls, it’s one hell of a shop). Jeg tror virkelig jeg bliver skuffet hvis jeg ikke får det. Har ikke den store lyst til at være på kontanthjælp og alt det der eller arbejde i Netto, for den sags skyld. Kræsen, I know.

Roskilde 2011 (d.27/6-2011)
Egentlig havde jeg sagt fra starten af, at jeg IKKE skulle på Roskilde, men kunne ikke rigtig leve uden. Så det var et noget presset budget jeg tog afsted med. Men jeg overlevede med hjælp fra diverse søde mennesker. Hvad det angår smøger blev jeg en ægte nasser. Jeg har faktisk lovet min mor og min rumbo (sorry, roommate) at prøve på at holde op med at ryge, men.. det sker nok ikke lige nu. Ahem. Anyway, Roskilde var vådt og ligeså blev alt mit tøj efter den omgang. Jeg vågnede op – hele mit telt (både indeni og udenpå) var freaking vådt! Alt mit tøj, min sovepose, liggeunderlag og mine smøger. Jeg overlevede dog og tog op på festivalspladsen for at se deadmau5 i alt for store (str. 45) frække tennissokker, proppet ned i små sorte gummisko fra H&M (str. 37) I was kinda hot. Det var mudret men en fed oplevelse. Bortset fra at jeg virkelig hader tordenvejr!

Første bytur = Moose gone wild (d. 9/7-2011)
Efter at være flyttet til storbyen skulle det fejres med en bytur. Jeg endte op på Moose (forholdsvis tæt på nørreport, red.) med nogle gode venner og efter en times snak om det at være lidt for lille eller lidt for stor, flød bordet med store fadøl og cola med rom, som dog senere endte ud i rom med en sjat cola. Der blev røget smøger i massevis og snakket om alt mellem himmel og jord. Jeg joinede op med nogle søde tøser hvor snakken hovedsageligt gik på mænd som er idioter. Men det er selvfølgelig ikke dem alle sammen det gælder! Aftenen endte med at min kære kammerat, Aske, måtte en tur ud og knække sig på det noget primitive lokum der nu er, og vi besluttede os for at traske hjem. Ude foran Moose blev nøgenheden dyrket, lidt ala nøgenløbet på Roskilde. Aske var da også godt på vej til at joine them crime riders. Jeg traskede ned på Nørreport Station i kilehæle og krydsede fingre for et tog mod Hillerød. YES, 4 min. til toget gik. Thank God for ikke at stå på Bornholm og vente på en-eller-anden form for bus der kørte til Egeby. Indtil videre er jeg overbevist om at jeg nok skal komme til at få det godt her. Dog skal jeg et lille smut om Bornholm d. 23/7-2011. Jeg har forresten lige fået mit første brev, som er fra min bank.

Nøgenløb omkring Moose

/Louise